Den blå drage #1,2 og 3 – Ry Kristensen

Den blå drage, er en rigt illustreret børnebogsserie og drageungen Blå, der som æg bliver reddet af et dragepar, som ikke selv kan få unger.

Serien tager relevante emner som mobning, drillerier, frygt, at være anderledes, mod, glæde og venskab op.

Emner i første bind: At blive forladt. Adoption. Kærligheden mellem forældre og barn.

Emner i andet bind “Starter i skole”: Venskab, at føle sig anderledes, være bange men overvinde det.

Emner i tredje bind:  Øvelse gør mester: selvtillid, ikke give op, overvinde sin frygt.

 

Anmeldelse

Jeg har fået fornøjelsen af at lave anmeldelsen på disse tre bøger i serien om Den blå drage. Der er hele tre i serien. Og når man kigger på billedet er det iøjnefaldende, lige til at tage ned fra hylden og begynde at læse, hvis man var barn. Hvem kan ikke lide drager?

Må sige at det har været oplevelse især med billeder, som passer godt med tekstens indhold.  Bagpå bøgerne står der, at målgruppen er 8 år og op.

Jeg har så prøvet den af på en 7-årig dreng. Han sagde ja med det samme, da jeg spurgte ham om han ville læse dem.

Han skulle have lidt tid, da han skulle have hjælp fra sine forældre til de svære ord.

Da jeg spurgte ham, om hvor mange stjerner han vil give, vil han give dem alle sammen 4. Men da jeg spurgte om den var svær, sagde han ja, men det har ikke nogen betydning.

 

Det er nogle gode emner Ry Kristensen tager op. Kærlighed, drilleri, adoption og venskab, det giver mening og sammen med teksten forstår børn dem.

Jeg vil helt klart anbefale Ry Kristensens bøger ”Den blå drage” til børn. Voksne skal nok være i nærheden, hvis der er svære ord. Ry Kristensen får 4 stjerner for et godt stykke arbejde.

 

Bøgerne er et anmeldereksemplar fra forlaget Evig

Hvis I vil vide mere kan I gå ind via dette link: http://www.forlagetevig.dk