Klaus Frederiksen – Dagbog fra zombieland

Dagbog fra zombieland

Om bogen

 

Ingen ved præcis, hvornår det skete, men jorden er gradvist blevet overtaget af zombier. Noah bor alene i København og har mistet sin familie under zombie-apokalypsen. Han beslutter sig for at tage på roadtrip igennem Danmark, hvilket han dokumenterer i denne dagbog. Dagbogen beskriver Noahs kamp imod flodbølgen af zombier og hans kamp for overlevelse. Desuden kan man opleve forskellige personer, der også kæmper for overlevelse, både fysisk og psykisk i en fuldstændig forandret verden, hvor man på intet tidspunkt kan føle sig sikker. Et roadtrip igennem et dansk zombieland. Dagbog fra Zombieland er det danske svar på hitserierne The Walking Dead, Fear The Walking Dead og Z Nation, nedfældet i dagbogsform.

———————————–

Anmelders ord

En ny genre jeg kaster mig ud i at læse. Det har været en god oplevelse at læse en anden genre. Selvom jeg var skeptisk i starten, overrasket Klaus mig med hans fortællerform. Det er skrevet i dagbogsform. Så jeg skulle lige omstille mig og vænne mig til det var korte kapitler. Ikke at der var noget galt i det, men jeg synes så godt Klaus kunne gå lidt mere i dybden, han springer lidt hurtig i dagene.

Din karakter Noah og og de andre man fulgte var faktisk ret fede at læse om. Jeg kunne sagtens sætte mig ind i deres frygt. Plus jeg en gang imellem måtte trække på smilebåndet. Men et gys nåede jeg aldrig at få selvom din gerne siger: horror. Så alene der kunne selv jeg være med.

Noahs tur rundt igennem Danmark var enormt spændende, og jeg kunne sagtens genkende mange af stederne alene på din beskrivelse. Så alene det har du lavet et godt research arbejde. Hvilket betyder rigtig meget når man læser en bog.

vurdering

Her til sidst vil jeg sige Klaus, selvom jeg var skeptisk over at læse din bog, fik jeg en – Wauw oplevelse. Jeg havde en forventning om den omhandlede mere om zombier.

Du fik mig overbevist om at zombier faktisk er nogle spændende væsner at læse om. Til trods jeg har en stor skræk for zombier. Så med de ord får du 4 stjerner for din bog “dagbog fra zombieland” jeg vil glæde mig til at læse mere fra dig en dag.  Du skriver så man kan forstå det.