Teaser på Kontrakten

God læselyst! Her kommer en bid …

 

I den anden ende af byen sad Theis foran sin computer og læste Lotus mail. Hun havde sgu sendt hele manuskriptet til ham, og han havde lyst til at læse det hele. Men han vidste også at han ville komme for sent i seng, hvis han begyndte at læste. Han startede og var allerede faldet i.

Indragelse fra min trilogi som er fjernet ..

 De skulende blikke  Simon og Nicklas giver mig, er ulidelig, så jeg stiger hurtigt ud af bilen. De har ikke sagt en skid efter vores tid ved bordet. Det er ligesom, der en trykket stemning. Da vi kommer om til indgangen, siger Nicklas pludselig til mig højt, at alle andre i køen hører ham. Min tanke er noget ubehageligt så jeg nedstirrer ham. ”Andreas. Kender du ikke nogen søde damer?” Simon griner lidt smørret bagved og er ved, at vælte med sin øl i hånden. 

”Du skulle bare vide Nicklas.” svarer han og giver Nicklas et muntert blik, hvilket inkassere Simon et skulderslag.

”Luk, men tilfældigvis kender jeg et par stykker.”

”Ja eller en bestemt,” griner Simon. 

”I holder fingrene væk,” pointerer jeg nok mest til Simon.  Nicklas brokker sig mens vi går videre, imens jeg prøver at sende en SMS til Dean. Jeg dingler, og hovedet snurrer, men jeg har ikke fået nær så meget i forhold til Nicklas, som bliver væltet omkuld af en gruppe højtråbende fulde mænd.

”H-hvad sker der? ” snøvler han, da han kommer op at stå.

”Ikke en skid, vi skal stå i kø for at komme ind, hvor typisk.” 

”Ja …” mumler Simon og gnider sig i hænderne.

”Men indenfor venter de dejlige damer jo.” siger Nicklas, der får mig til at ryste automatisk på hovedet. Simon griner og får pludselig hænderne fulde, af en kvinde, der bliver skubbet ud af døren. Først griner jeg, men efter et grundigt kig virker hun bekendt.

Hun er fuld som bare pokker og min vrede bobler i blodet, så jeg skal tøjle mit temperament yderligere.

”Melanie. Hvad fanden?” siger jeg spydigt og hiver hende ud af Simons greb.

”Kender du hende Andreas?” mumler han og krænger sin arm om mine ene skulder. Jeg har hverken tid eller lyst til at snakke om det lige nu og gør mig fri af hans arm.

”Ja, jeg gør, og hun skal hjem, nu.”

 Simon, og Nicklas smågriner bag mig lidt efter.

”Nu bliver han alvorlig igen,” siger Simon til Nicklas og de griner ad mig.

”Ja, det må man sige, stakkels pige.” Høre jeg Nicklas sige, som ikke kan lade være med at smile smørret, imens jeg giver Melanie en kæmpe opsang. At det så preller af gør mig endnu mere vred. Ikke nok med, at hun ikke adlyder, så er mine bedste venner ikke på mit hold. Jeg vender mig mod Nicklas og Simon, som en arrig bjørn. 

”Hvis I to fulde papaber ikke snart fiser ind, ryger I hjem på samme måde.”

”Av Av. Nu går bossen i gang eller hvad mener du, Simon?” De ryster hænderne og hovedet.

”Ja, han gør. Hvilket vi jo er vant til,” siger Simon lidt for kækt, og får øjenkontakt med mig. Jeg koger indvendigt, ikke nok med jeg møder min kontorassistent fuld i byen, så skal jeg ovenikøbet hører på at de galer op. Her går grænsen altså. Jeg sender Melanie hjem i bilen, og vender mig rundt mod dem igen.

De pifter for fulde gardiner. ”Andreas, du fik sgu da lige scoret,” mumler Simon mens han læner sig op ad Nicklas. ”Hvorfor fulgte du hende ikke hjem?” snøvler han.

Jeg himler med øjnene. ”Fordi …” Jeg slår ud med armen og peger mod indgangen. ”Skulle vi ikke ind at have den øl?”  Det er blevet irritationsnoment, men bløder op idet de nikker.

”Hey Andreas, er det hende du snakkede om?” spørger Simon, da vi er alene. ”Jo …” siger jeg, og giver ham blikket om at holde kajen lukket. Han siger heller ikke mere, men rynker øjenbrynene. ”Hun er lækker hende din kontorassistent, det kan jeg sgu godt forstå, du har svært ved at holde hovedet koldt, når hun er i nærheden.” Nu bliver det svært  og begynder at grine, og får Simon med på vognen. Det er sgu for komisk. Det rykker i mig om hendes grå kjole med sort blondekant om livet. Selvom jeg er arrig, var hun pokkers tiltrækkende at se på…