Torkild Thellefsen – 12 uger eller historier fra bænken

Torkild Tellefsen - 12 uger eller historier fra bænken

12 uger eller historier fra bænken hvad er det for en størrelse? Hvis jeg afslører handlingen er det kedeligt. Så læs bogen og få et godt grin med på vejen.

 

 

Om bogen

Jeg mødte Marianne til en forelæsning på universitetet for godt tre måneder siden. Jeg tror, jeg forelæste om semiotik, det gør jeg næsten altid. Hun sad på første række lidt til højre for mig. Jeg kan huske, jeg fortalte om, hvordan tegnet på den ene side repræsenterer noget af virkeligheden i sig selv, og på den anden side repræsenterer vores fortolkning af selvsamme virkelighed, og jo tættere de to elementer kommer på hinanden, jo nærmere kommer vi sandheden.

 

 

Anmelders ord

 

Hvis bagsiden teksten fanger, kan du godt læse videre. Den fangede i hvert fald mig. Jeg har før læst bøger skrevet af Thorkild Thellefsen. Jeg må sige at han igen har gjort det godt. Endnu en gang kan han få mig fanget i begyndelsen af bogen. Jeg måtte dog læse starten to gange, ikke fordi den var kedelig, men fordi at jeg ikke kunne huske starten, da jeg startede for noget tid siden.

Torkild er bestemt ikke kedelig at læse. Han gør bogen spændende og mere vanvittig end de foregående. Men han er snu og får lusket Astrid med ind i historien. Jeg hadet hende i en anden bog. Jeg kan så ikke helt bedømme om jeg elsker hende mere, nu hvor hun er med her.

Hvis denne anmeldelse har gjort dig nysgerrig og du gerne vil læse 12 uger, synes jeg du skal begynde nu. Jeg troede faktisk et godt stykke inde i bogen at det tog ham 12 uger før bogen blev godkendt på et forlag. Om det er svaret, må du læse dig frem til. Jeg blev overrasket over resultatet.

Dine personer, hvad er der at sige? jeg kan jo godt lide at du tager andre med fra dine andre fortællinger. At du så nævner en bog jeg ikke har læst, som du har læst for mig virkelig til at føle mig dum. Ligeledes er der illustrationer til hvert kapitel. Det har tegneren Ane Gudrun gjort godt. Jeg skulle hver gang lige studere billederne og tænke kapitlet igennem. De passer perfekt til kapitlerne.

Vurdering

Selvom jeg har kommet med ros, Torkild får du lidt ris. Jeg blev irriteret over opsætningen af bogen. Jeg manglede nogle indryk når der er dialog. Det forstyrrede min læsning lidt, så det trækker faktisk lidt ned.  også var nogle steder hvor du har dialog hvor det faktisk ikke lige gav mening som det første, men efter et par genlæsninger fik jeg meningen. Men når det så er sagt, får du faktisk en god anbefaling med fra mig. Jeg kan faktisk godt anbefale dine historier til andre som læser noveller. Så med de ord får du 4 stjerner for en god bog ”12 uger eller historier fra bænken.”

 

bogen er et anmeldereksemplar fra Forlaget Snepryd